OZWEB

Brugervurdering: 1 / 5

Stjerne aktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

5 element 6 meter antenne maj 2001

Sommeren 1999 anskaffede jeg mig en ny radio som havde mulighed for at opererer på 6 meter båndet, 50 - 52 Mhz.

Problemet var nu at finde en god antenne til båndet. Den første antenne der blev afprøvet i masten var en 5 element med en bomlængde på 3,42 meter. Antennen virkede OK, men der opstod flere problemer efter kort tid, bl.a. knækkede en af direktorene efter 2 dage i masten, og SWR forholdet var set bedre.


Efter en del snak med medamatører i EDR Roskilde afdeling, besluttede jeg at bygge en ny antenne fra grunden af. For at finde frem til de optimale mål blev et ældre DOS program Yagi Optimizer af K6STI taget i brug. Bomlængden blev fastlagt til 6 meter, og beregninger blev fortaget med 4 til 9 elementer.

Det viste sig hurtigt at det optimale ville være 5 elementer. For en 7 elementet antenne vil den optimale bomlængden være mere end 9 meter med max teoretisk gain på ca. 12,9 dBi. For den 5 elementet med 6 meter bom er max teoretisk gain ca. 11,6 dBi. Med en så lille forskel på gain kontra den mekanisk opbygning af de to antenner finder jeg at det bedste valg bliver den 5 elementet med 6 meter bom.

På skitsen her under  ses målene på antennen.

Nu skulle findes materialer til antennen

 og om muligt standart komponenter der var egnet til formålet.

Ideen blev at fremstille bommen af 2 firkantet alu-rør 18 x 18 mm x 6 meter hvor imellem elementerne reflektor og direktorer monteres ved hjælp af standart elementbeslag med en gennemgående 5 mm Ø maskinboldt. ( Billede til højre )

Bommen kan forstærkes ved at indskyde et 16mm elektriker rør i firkantrøret.

Fødeelementet monteres i et standart kabelhus, hvor tilslutningen af kabel let forbindes til de to dipolhalvdele. For at tilpasse fødepunktet til 50 ohm monteres en 8 mm gama-arm parallelt med dipolens 2 halvdele på 63 cm. Gama-armens forbindelse til dipolen i en afstand på 30 mm og justeres til bedste SWR forhold hvilket vil sige ca. 50 - 52 cm. ( Teoretisk 56 cm. )

For at afstive bommen monteres yderlig 6 støttepunkter. Det første få cm bag gama-armen . Afstanden imellem de 2 bomhalvdele er her på grund af kabelhusket ca. 40 mm. mens det for resten er ca. 22 mm imellem de to halvdele af bommen. Den sidste sættes midt imellem de to sidste direktorer. Imellem disse 2 punkter sættes en 1 mm isoleret wire som på midten holdes op af et firkantrør 18 x 18 x 300 mm. som fast holdes af et 90 graders beslag.

 

De røde mål angiver elementernes placering. De orange mål angiver de ekstra støttepunkter.

De sidste 4 støttepunkter monteres 2 og 2 omkring de to mastebeslag med en afstand på ca. 30 cm lidt afhængig af antennes balancepunkt. Den første opsætning viste at bommen var meget levende sideværts lige omkring mastebeslaget. Ved at monter 2 ekstra støtter mellem de 2 bomhalvdele, før og efter mastebeslagene, elimineres dette næsten helt, da en sideværts bevægelse af den forreste del, ikke automatisk overføres som en modsat rettet bevægelse i den bagerste del.

Det er nødvendigt at svingningsdæmpe alle elementer, jeg har anvendt nogle godt 1,5 meter lange bambuspinde som presse ind hvert element. Et 8 mm tov i hele elementets længde ville have samme virkning.


Efter samlingen monteres antennen på en ca. 5 meter høj mast. Antennen kontrolleres med et SWR ANALYZER MFJ-259B. 

Yagi Optimizer opgiver at SWR er < 1:1,5 fra 50.000 til 50.400 Mhz, hvilket bekræftes af SWR ANALYZERENS målinger som er gengivet grafisk herover. Antennen afprøves med sender og en SWR bro. Der ser ikke ud til at være afvigelser fra målingen med SWR ANALYZEREN, blot kan frekvens og SWR fastlægges mere nøjagtigt.

Antennen monteres sidst i maj 2001 i min gittermast ca. 22 meter over jorden. SWR forholdet har ændret sig ganske lidt, ved 50.300 Mhz var SWR på den lille 5 meter mast 1:1, i gittermasten er den nu 1:1,2, men holder sig stadigvæk under 1:1,5 fra 50.000 til 50.400 Mhz.

Indtil 8. januar 2005 har antenne fungeret upåklagelig, men for anden gang brød min 18 elementers 2 meter sammen og den ene halvdel faldt ned på 6 meter antennen, med efterfølgenden kolabs ved bombeslaget.

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Hvad forstås ved radioamatørhobbyen ? 

At være radioamatør er en interessant og udviklende hobby, der kan skaffe sin udøver stor personlig tilfredsstillelse, samt mellemfolkelig forståelse og samkvem. Amatørradio er international og helt upolitisk. Dette muliggør forbindelser og venskab mellem amatører på tværs af sprog, kultur og landegrænser.

I radioens barndom, hvor radiobølgernes natur og udbredelse var ukendt, anså man de kortere bølgeområder for ubrugelige til kommunikation, og da de første amatører dukkede op omkring år 1909, blev de derfor henvist til at udføre deres "unyttige" eksperimenter på disse områder.

Amatørerne opdagede imidlertid, at kortbølge området var meget velegnet til at skabe radio-forbindelse over endog meget store afstande. Da de offentlige tjenester senere rykkede ind på kortbølgeområdet, fik amatørerne, i erkendelse af deres betydningsfulde pionerarbejde, lov til at beholde nogle smalle områder - amatørbåndene. 

Først i 1920'erne blev de første amatører anerkendt af myndighederne, og de første licenser udstedt. I Danmark, og en del andre lande gjorde myndighederne det vanskeligt for hobbyen som radioamatør. Frem til 1923 var der forbud mod radiomodtager hos private mennesker. Få år efter i 1927 mødes nogle danske radioamatører og stiftede landsforeningen "Eksperimenterende Danske Radioamatører", som vi i daglig tale kalder EDR.

Men først på en telekommunikationskonference i Atlantic City i 1947 blev amatørradio anerkendt som en "tjeneste", sideordnet med andre "tjenester", og man fandt frem til følgende definition på amatør-radio:

 
 

Amatørtjeneste:
Tjeneste, der til formål har individuel opøvelse, udveksling af gensidige signaler og undersøgelse af tekniske spørgsmål, og som udføres af amatører, dvs. personer, der er i besiddelse af behørig tilladelse, og som udelukkende af personlig og uden økonomisk fordel, interesserer sig for radioteknik.

Er man interesseret i at bygge og eksperimentere med radiosendere, er det nødvendigt med en sendetilladelse - en licens. For at udstede en sendetilladelse kræver Telestyrelsen, at man gennem en teknisk prøve har bevist, at man har kendskab til radio- og senderteknik, således at man vil kunne undgå at forårsage forstyrrelser.

Amatører må kun korrespondere med andre amatører, og der må kun udveksles tekniske oplysninger i forbindelse med forsøgene eller oplysninger af personlig karakter. Ligesom man ikke må viderebringe oplysninger, man uforvarende er kommet til at høre. Kun i direkte nød - eller katastrofesituationer kan amatører bryde disse regler.

Som licenseret radioamatør kan man dyrke sin hobby på mange måder, og måske er det netop dette, der bevirker, at mennesker fra alle dele af jordkloden og med vidt forskellig kultur kan mødes i denne fælles interesse. Radioamatøren kan ved hjælp af senderen komme i kontakt med andre amatører. Det kan ske ved at anvende telegrafi, telefoni, fjernskriver, datakommunikation eller en form for TV.

Før den 1. februar 2004 kræveede internationale aftaler endvidere, for at få tilladelse til at benytte kortbølgebåndene, op til 30 MHz, at man kan sende og modtage morsetelegrafi. Dette krav er nu bortfaldet, så når den tekniske prøve er bestået, fås adgang til en spændende verden, som dækker områder fra langbølge til de ultrakorte mikrobølger.

 

Ekspermenterende Danske Radioamatør

I Danmark er mange radioamatører medlem af EDR - "Eksperimenterende Danske Radioamatører" en forening der varetager radioamatøernes interesser over for myndighedderne. Der er i dag omkring 3000 medlemmer i Landsforeningen, hvor mange har tilknytning til de godt 60 lokalforeninger der er fordelt over hele landet.

Medlemmer af landsforeningen får tilsendt radioamatørernes blad "OZ" hver måned. Bladet indeholder tekniske artikler, informationer om arrangementer og contester, og ikke mindst lokalforeningernes programmer over klubmøder med mere.

 

Login

Besøgstæller

34530
idagidag12
i gåri går44
Denne ugeDenne uge106
Denne månedDenne måned645
AlleAlle34530
logget ind bruger 0
Gæst 6