OZWEB

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
 

Budapest tur 2

tirsdag den 27. maj 2014

Efter en god nats søvn skulle vi udnytte resten af vores to døgns billet. Ud fra vores informationer fra i går, kunne vi se at et af stoppestederne var ved et museum, forholdsvis tæt på campingpladsen. Det var noget nemmere end turen med Metroen, for afstanden til museet var stort set den samme som til Metroen og tidsmæssig burde det også være en fordel. Vi valgte en bus som skulle køre fra museet lidt over kl. 10:00

Her kommer bussen men den er godt en halv time forsinket i forhold til den køreplan vi havde. For at komme frem til bådene skal vi køre med ca. 2/3 af bussens rute. Vi får en flot tur på vestlige side af Donau, så vi ser byen fra en helt anden side end i går. Turen med de stop som bussen holder undervej bliver på godt halvanden time. Kl. 12:00 kommer vi på båden. Turen guides på engelsk, tysk og fransk over højtaler, men det er ofte vanskeligt at følge med i guidens fortælling.

Man må nok sige at man får et formidabelt indtryk af Budapest set fra Donau. Specielt broerne syntes jeg er en oplevelse i sig selv. Den første vi sejler under er Kædebroen, og næste Elisabeths bro inden båden lægger til spidsen af øen, midt i Donau. Her vender båden og sejler syd på, Ca. ud for parlametents bygningen anløber båden en lille anløbsbro på Buda siden, inden turen fortsættes mod syd, hvor båden igen vender efter vi har sejlet under Frihedsbroen. Efter en time er vi tilbage ved vores udgangspunkt, med en række rigtig gode oplevelser fra turen.

Efter bådturen har vi lidt ventetid, inden bussen der skal køre tilbage til centrum. Lige foran os ligger kirken med to tårne, Belvárosi plébániatemplom. Den er under restaureing men der er aligevel adgang for besøgende, så bruger lidt af ventetiden på at kikke lidt rundt her. Vi vil nu tage ind til centrum og se hvad vi kan når her.

Da vi når centrum er noget af det første vi ser, et stort Pariserhjul i Erzsébet tér parken. Efter en del overtagelse lykkes det at få Berit med på en tur. Og sikke en oplevelse Det var rigtig sjovt at se byen lidt fra oven, og ja, jeg syntes at den gik alt for hurtigt inden vi var nede ved jorden igen. Pariserhjulet skulle være 65 m højt, og der med det største i Europa. ( 2014 )

Vel nede på jorden igen, gik vi efter den store kirkebygning vi havde set, mens vi var oppe i Pariserhjulet. Vi kommer kort efter frem til en stor åben plads, Szent István torv, og for enden ser vi den enorme kirkebygning. St. Stephens Basilika er den største kirke i Budapest. Det tog mere end 50 år at bygge basilikaen. Bygning påbegyndt i 1851, og indvielsen fandt sted i 1906 og blev overværet af kejser Franz Joseph. Skytshelgen for kirken er St. Stephen, den første konge af Ungarn. 

Man må nok sige at det var en oplevelse at se den overdådige udsmykning af dette enorme kirkerum. Jeg havde helt sikkert ikke set noget tilsvarende tidligere, måske lidt der minde om det i Tjekkiet, men i langt mindre målestok.

Det at stå i midten af kuplen og vide at der er mere end 90 meter til toppen er næsten uforståelig. Efter en længere rundtur, hvor vi også kom forbi små altre i siderne, syntes vi at det ved at være tid til at komme tilbage til vores hund, der nu havde været ret alene i dagtimerne i to dage.

Vi finder holdepladsen for det selskab vi har købt bilet til, og kort efter er vi på vej til det museet vi startede fra i formiddags. På det sidste billede skal vi over gaden til kirken og følge en sti i parken bagved en 400 - 500 meter inden vi er tilbage på campingpladsen.