OZWEB

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

søndag den 29. juni 2014

Krka nationalpark

Vi skulle nu ud på en lidt længere køretur til vores spisested Roski Slap der lå ca. 40 Km længere op af floden Krka.

Vi starter først at køre i et par dybe kløfter med nogle hårnålesving, ind vi kommer op på det flade platou i 200 til 300 meter over havet. Ca. halvvejen gøres en lille afstikker ud til en udsigtsplatform hvor vi kan se ned på Otok Visovac der ligger midt ude i floden på en lille ø. 

Visovac er en ø i som ligger i Krka nationalpark med et århundrede gammelt Franciscan kloster. De ældste dele er fra det 14. århundrede , og andre dele er fra det 15. århundrede. Kirken fra det 17. århundrede. 
Klostret opbevare i dag en værdifuld samling af bøger, kunst og andre vigtige dokumenter.

Man kan besøge øen via båd fra Skradinski Buk. Efter yderlig en halv times kørsel holder minibussen under nogle skyggefulde træer hvor der er et par hundrede meter til restauranten hvor vi skal spise. Gruppen vælger at sætte os udendørs, da det er ret varmt. Komforten er måske ikke så høj som inde i restauranten, men der hyggeligt med rinende vand. Vi startede med en kroatisk kirsebær snaps, lidt stærk men med en syntes jeg behagelig god eftersmag. Brødet var en slag snitter med mulighed for valg af skinke artigt pålæg og flere typer kroatisk ost.

Efter frokosten fik vi en time til at gå en tur rundt om vandfaldet, som minder meget om det vi så tidligere på dagen, men i en langt mindre målestok.

Det var en rigtig hyggelig tur rundt på træbelagte stier og broer over de små vandfald. En anden ting var at det vrimlede med kæmpe guldsmede.