OZWEB

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Split del 2

fredag, lørdag, søndag den  20. - 21. - 22. juni 2014

Vi har brugt disse tre dage til ingenting. Nogle gode ture med vores hund, samt et par ture i vandet, men ligge hele dagen på standen som vi så flere gøre, det forstår jeg ikke man kan holde til. 

mandag den 23. juni 2014

Vi vælger at besøge Solin lidt nord for Split. Her skulle der være en del ruiner fra Romertiden.

Det første vi ser ligner ruiner fra en borg eller kirke. Da vi kommer nærmere er der et utal af stenkister også kaldet sarkrofager. Denne kirkegård går formodentligt tilbage til før vores tidsregnnig, hvor Græker og Romer herskede her. De havde dengang en lov som, sagde at de døde skulle begraves uden for bymuren. Derfor blev der anlagt begravelsespladser langs vejene ud af byen.

Omkring år 300 kom de første kristne, og man begyndte at bygge kirker på disse begravelsespladser. Her i Solin har der været bygget kirke på kirke indtil stedet blev forladt omkring 700 tallet. At der også har været gravrøver på spil kan ses på mange af de store sarkofager, som der er slået hul på. Ved ruinerne ligger et lille museum der viser lidt af historien, men kun på Kroatisk.

Museum et er også indgangen til en Romersk by der har været omkranset af ringmure. Her var der blandt andet amfiteater hvor gladiatore har kæmpet og de døde begravet på en tilhørende kirkegård.

Byen har fungeret som provins hovedstad, og her har været kurbad med mere. Flere krige har påvirket stedet kraftig, og omkring år 300 flygtede mange af indbyggerne til fæstningen i Split og grundlage en ny by der. I 700 årerne blev stedet helt opgivet. I de efterfølgende århundrede har stedet funget som stenhuggeri, hvor lokalbefolkningen har hentet materialer til husbyggeri og meget andet.

Efter en rundtur går vi til bage mod museet. Lige inden huset kan man komme ind i en have, der er indrette som man mener, den kunne have set ud i den tidlige middelalder.

Kilde : http://solin-info.com/en/