OZWEB

Sidst på formiddagen kommer vi over Hardangerfjorden med færgen. Det småregner men skyerne ligger ikke så lavt som i går, så  man fornemmer alligevel, hvordan de stejle bjergsider fortsætter ned i den dybe fjord.
På den anden side følges vejen ca. 4 km langs fjorden, inden vi køre ind i den 7,5 km lange Vallavik tunnel,

For enden af denne tunnel  sig vi farvel til Risvej 7 og fortsætter nordpå af Risvej 13. En god halv time senere kommer vi til Skjevsfossen. Her stiger fjeldet foran os stejlt, og vejen snor sig i 5 forholdsvis bløde hårnålesving op til vejens højeste punkt ca. 250 m. o. h. Her kommer en udsigts rasteplads. Oprindeligt har der nok været en fin udsigt herfra, ned over dalen og vejen, men vildtvoksende træer og underskov spærrede det meste af udsigten.

Risvej 13 Galleri 1

For enden af Myrkdalen Kommer endnu en fjeldvæg der hæver sig fra ca. 600 til 800 m.o.h. På stigningen er der 4 hårnålesving med forholdsvis langt imellem svingene, og der er ikke problemer med at køre med campingvognen. De næste ca. 15 km køre vi ca. 900 til 1000 m.o.h.

Vi har i dagens løb fulgt nogle meget grønne dale, men her ændre landskabet sig drastisk. Der ligger en hel del sne over landskabet, og det er tydeligt at sneen har dækket området indtil for nydeligt. Kun langs vejrabatten ses rimeligt grønt græs. Det er også noget koldere heroppe på fjeldet, 8 – 10 grader, men da det stort set er vindstille føles det ikke så slemt.

Ved Målsetvatn, en lille opdæmmet sø til elkraft og drikkevand, var et af de få steder hvor der var plads til at holde ind med vores vogntog. Efter en gåtur rundt i området besluttede vi sportant at overnatte på stedet, hvilket ville give mulighed for at udforske området nærmere.

Næste dag fortsætter vi mod Sognefjorden ved Vikøyri. Her kommer vi forbi en gamle stavkirke, men prisen for adgangsbilletten er urimelig høj, så vi ser den kun udefra. Ca. kl. 10:30 når vi færgelejet. Ligesom i går er vejeret ikke rigtig med os. Der kommer en del byger, men lidt ophold ind imellem er der dog.