5. Etape Kiruna - Karasjok. 13. juli 2000

 

Etapen Kiruna - Karasjok går det sidste stykke igennem Sverige. Vi følger E10 tilbage mod Svappavaard hvor vi drejer mod nord af vej 45, der ender ved den Finske grænseby Karesuando. 

Herfra følges E8 i østlig retning til Palojoensuu hvor der drejes til venstre imod Enontekjö af vej 958 ( vej 93 i Norge ) som følges til den Norske grænseby Kivilompolo. Turen igennem Finland er tæt på 100 km. 

Knap 100 km. syd for Alta drejes til højre af vej 92 mod Karasjok, hvor 80 % af befolkningen udgøres af samer. 

Etapens længde er ca. 462 km. Køretid 7 timer og 30 minutter.

 

Her paceres grænsen mellem Sverige og Finland i byen Karesuando.

 

På en Finsk rasteplads holdt flere enheder middagspause, og selv om temperaturen var 25 grader var det umuligt at nyde frokosten udendørs, på grund af det overvældende antal myg der ville spise med.

 

Vejen i gennem Finland er der ikke noget at klage på og  vi er kommet over den grænse hvor gran og fyrtræer trives.

 

Karasjok camping 13. juli 2000
Karasjok Camping information. 

 

Karasjok camping sidst på eftermiddagen.

 

Karasjok. Her holder ca. en tredjedel af Nordkapp turens deltager.

 

Karasjok camping ligger på en fjeldside med fin udsigt til selve Karasjok by som er Samernes hovedstad med Samertinget.  Byen er tosproget norsk og samisk, hvor samerne udgør ca. 80 % af befolkningen.

 

Karasjok. Legepladsen på campingpladsen er det eneste sted hvor der er plads til at holde aftenmødet.

 

Karasjok. Det er ved at være tid til aftenmødet. Som det måske kan ses, er folk klædt godt på, ikke på grund af kulde, men mon I kan gætte af hvilken årsag ?

 

Karasjok. For at glæde de mange gæster fra Danmark havde campingværten og hans datter iført sig denne fine Samer dragt. Karasjoksamernes kendetegn er den stjerneformet hue med bånd i gult og rødt

 

Karasjok. Selv om mange deltager gemte sig i campingvognene for myggene, kunne de lokkes frem af Samerparret. 

 

Karasjok. Nærbillede af datterens utrolig flotte smykke.