4. Etape  Jokkmokk - Kiruna. 12. juli 2000

Denne etape fra Jokkmokk til Kiruna er ret kort og den går gennem et område med Sveriges rigeste og største mineindustri. I Gällivare findes Europas største kobbermine og Sveriges største guldmine. 

I Svappavaar må vi forlade vej 45 for at følge de sidste 50 km af  E10 til Kiruna. her findes en af verdens bedste jernminer. Kirunavaaraminen er en af verdens største underjordiske miner, hvor der i dag udvindes jernmalm i mere end en kilometers dybde. Der produceres mere end 20 millioner tons jernmalm om året, hvoraf 80% går til eksport. 

 Etapens længde ca. 217 km.  Køretid ca. 3 timer 30 minutter.

 

I Porjus er der til minde om arbejderne der mistede livet under opførelsen af Porjus kraftstation i årene 1912 - 15. Den blev oprindelig bygget til at levere strøm til jernbanen mellem Kiruna og Narvik i Norge og den er senere blevet udvidet og levere energi til store dele af minedriften i dag.  

 

Her ses det meste af den nye kraftstation med sluser og dæmning. Det første spadestik til dette byggeri blev taget i 1971 og taget i brug 1975, sidste del sattes i drift 1980.  Effekten fra det nye anlæg udgør 480 Mega Watt, hvor den samlede effekt fra det gamle var 144 Mega Watt

 

Her den gamle Kraftstation i Porjus der i dag er museum. Selve turbinehalen er sprængt ud i undergrunden. Kraftstationen var i drift i mere end 60 år, inden de nye turbiner tog over i 1975. Der er i dag installeret 2 forsøgsturbiner, der skal give forsker mulighed for at studer og udnytte vandkraften bedre i fremtiden. 

 

Den øverste del af det oprindelige Porjus fald.

 

En af verdens første 400.000 volt transformer der har været i drift i 32 år.

 

Skiltet på højspændingstransformatoren. I perioden før 1951 leverede kraftværket det meste af sin produktion til jernbanen, der krævede 25 Hz vekselstrøm. Den industrielle udvikling efter anden verdenskrig betød at kraftværket måtte omstille sin produktion til de 50 Hz der bruges overalt i dag. 

 

Også på denne etape stødte vi på mange kilometers vejarbejde, her med lysregulering.

 

Kiruna camping 12. juli 2000
Kiruna.  Informationen Kirunas campingplads. Her hvor billedet er taget er det opholdsvejr, men det regnede meget resten af dagen og natten. Men da udflugten her fra gik under jorden betød det det ikke så meget. Næste morgen var det meget tåget og diset, eller sagt på en anden måde, skyerne hang meget lavt.

 

Kiruna.  Det sidste hold er ved at være klar til turen ned i Kiruna mine.

 

Kiruna.  Godt ankommet til mine niveau  540, skal alle have hjelm på. Niveauet regnes fra mines oprindelig start oppe i fjeldet selvom denne ikke længere findes.

 

Kiruna.  Denne model viser hvordan malmåren ligger i bjerget og hvor langt man er nået ned. Malmåren er ca. 4 km. lang 80 meter bred og går formentlig mere end  2 km ned i fjeldet. Hovedindvindings tunnellen på  niveau 1045 blev taget i brug i 1997 og kostede 2,6 milliarder kroner. Produktionen er stærkt automatiseret og al transport i minen er i dag fjernstyret. I minen arbejdes i døgndrift alle årets dage.

 

Kiruna.  Et stort lysskilt fortæller i 9 billeder hvordan malmen brydes og transporteres i minen. Transporttoget og boremaskiner er fjernstyret fra et højreliggende kontrolrum. Selve malmen føres til overfladen med ekspreselevator der tager 40 tons af gangen. 

 

Kiruna.  Denne eldrevet maskine med to bore aggregater kan bore de op til 50 meter lange huller som fyldes med minens eget fremstillet sprængpasta for at bryde jernmalmen. Minen er opdelt i to adskilte sektioner hvor der på skift sprænges kl. 02:00 om natten.

 

Kiruna.  Guiden fortæller lidt om boremaskine og den teknik minen anvender for at få fat i jernmalmen.

 

Kiruna.  Maskinen er sat i arbejde med en overdøvende larm og vandsprøjt.

 

Kiruna.  Der lyttes ivrigt, men det svenske sprog kan volde visse vanskeligheder for nogle deltager.

 

Kiruna.  Her ses et af de ret kostbare borehoveder med diamanter. De tre huller i midten er til vandkøling.

 

Kiruna.  Når jernmalmen er sprængt løs bruges en eldrevet maskine som denne til at læsse malmen op i førerløse jernbanevogne som fragter malmen til knuseværket, hvorfra det fragtes op til overfladen via ekspreselevator.

 

Kiruna.  Maskinens skovl er forsynet med vægt, så føreren kan se om det er jernmalm eller gråbjerg.

 

Kiruna.  Elkablet rulles automatisk ind og ud på maskinens bagende. Kablet ses her gå tilbage i minegangen til højre.

 

Kiruna.  Af sikkerhensyn anvender maskinen specielle dæk der er fyldet med 70 % vand og 30 % luft.

 

Kiruna.  Det er med dette dæk uden tvivl store maskiner der anvendes i minen. Guiden oplyste at et sådan dæk normalt havde en gennemsnitlig levetid i minen på ca. syv måneder og kostede op i mod 400.000 svkr.

 

Kiruna.  På en turistmodel af "tippen" vises hvordan de små jernbanevogne tømmes ved at bunden af vognen falder ud.

 

Kiruna.  Efter den guidede tur var der kaffe og kage.

 

Kiruna.  I museuset vises bl.a. disse flotte bjergkrystaller der er fundet af en medarbejder i minen.

 

Kiruna.  En del af museet, der viser materiel og værktøj der er anvendt i minen sidens dennes start i 1890.

 

Kiruna.  Museet var ikke helt færdigt, og i denne lange minegang var men i gang med at indrette et museum over de forskellige transportsystemer der havde været anvendt i gennem minens levetid.

 

Kiruna.  Nu er turen i minen ved at være slut. Bussen der skal bringe os tilbage til overfladen er kommet.