Oslo turen 26. juli 2000

 

Busturen til Norges hovedstad gik fra Drammen camping og ind til Oslo en tur på ca. 48 km, hvor vi skulle rundt på en ca. 4 timer guidet rundtur. 

Oslo - ved årtusindeskiftet omkring år 1000 blev Oslo grundlagt inderst  i Viken som Oslo fjorden hed den gang. Tusinde år senere falder Oslos store jubilæum sammen med millenniumfesten som blev fejret over hele kloden.

Byens oprindelige navn var Oslo. I 1624 blev byen ødelagt af en katastrofal brand, og den dansk-norske konge Christian 4 beordret genrejsning på vestesiden af Akerselva. Den genopbyggede by fik navnet Christiania. Fra 1877 blev navnet skrevet Kristiania og fra 1925 blev navnet definitivt ændret til det oprindelige - Oslo.

Oslo er Norges hovedstad - men har overraskende mange træk som man ikke forbinder med europæiske hovedsteder. Inden for byens grænser finder vi både vildmark og et restauranttilbud det knapt nok findes magen til i Scandinavia. 

Oslo har et væld af seværdigheder som museer, fredede bygningsmiljøer, parker og et godt udviklet forretningstilbud. Oslo regnes som en af verdens mest fremgangsrige handelsbyer i verden. 

Mulighederne er altid mange - enten man vil nyde et overdådig måltid på en restaurant med Michelin-stjerner, eller man ønsker en fejende frisk vinteroplevelse med hundeslæder i Oslos vildmark.

Desværre regnede det ret meget under hele turen, specielt Vigelandsanlægget i Frognerparken var en ret våd fornøjelse. Også dem der valget at gå lidt rundt i byen på egen hånd fik regnvejret at mærke.

 

Busturen til Oslo er begyndt. Chaufføren underholder blandt andet med Hvor dårligt denne sommer har været, den værste sommer i mands minde.

 

Oslo rådhus er første stop på den guidet tur. 

Rådhuse er sæde for byens politiske og administrative ledelse. Byggeriet begynde i 1933 og sluttede først 17 år senere hvor bygningen blev taget i brug i 1950. 

 

 

Rådhuset er udsmykket af de bedste kunstnerne i Norge i første halvdel af dette århundred. Frescomalerierne i festsalen danner en storslået ramme omkring byens officielle repræsentation. Motiverne er hentet fra norsk kultur, historie og arbejdsliv. 

 

Rådhussalen. Her under balkonen fortælles om nordmændenes kamp for friheden 1940 - 45.

 

Rådhussalen. En meget flot kulturminde for Norge. Hvor Nobels fredspris bliver uddelt i Rådhuset hvert år den 10. december.

 

Oslo rådhus. Her ses udsigten fra hovedindgangen.

 

Oslo Rådhus. Fontænen med de to svaner foran rådhuset.

 

Oslo rådhus. Hovedindgangen.

 

Oslo centrum. I anledning af 1000 års jubilæet var der på tovet foran rådhuset opstillet en række tiger, som symbol for tigernes by, Oslo.

 

Holmekollen. Næste punkt var en tur til Oslos's meget berømte skihopperbakke, i øsende regnvejr.

 

Holmekollen. Det ser noget trist ud i regnvejr og sommertid.

 

Holmekollen. Man må da håbe at der er kommet is på vandet inden nogen begynder at hoppe.

 

Holmekollen. Et kik ned over Oslo by.

 

Holmekollen. Hoppebakkens udvikling i hoppelængde 21,5 meter i 1892 ti 132,5 meter i 1999.

Holmekollen. Det smukt indpassede museum.

Skimuseet viser skiens og skiløbningens historie gennem 4000 år, samt udstyr fra Fridtjof Nansen og Roald Amundsens polarfærd, samt lidt om kongefamilien på ski. 

Af udstillinger vises "De Olympiske Vinterleje 1952 og 1994."  Fra Hoppetårnet er der en fantastisk udsigt over Oslo by og omegn.


Holmekollen. Området her bruges til start og mål for langrend med mere.

 

Vigelandsparken 

Omfatter en stor del af Gustav Vigelands produktion. f. 1869 d. 1943. Her finnes 212 skulpturer i bronze, granit og smedejern, bestående af næsten 600 figurer. Vigeland modellere egenhændig alle arbejderne i fuld størrelse i ler, mens hugningen i granit og støbningen i bronze overlod han til en række dygtige håndværkere. 

Vigeland stod desuden for den arkitektoniske udformning og den parkmæssige planlægning af det store parkområde. Anlægget af parken strakte sig over en lang årrække.

Området øst for nordre og søndre Frognerdam var allerede omkring århundredskiftet udlagt til en offentlig park. Et større område vest for dammene blev i 1924 overladt Vigeland til opførelse af Fontænen og Monolitten med de omkringstående granitgrupper.

Omkring 1930 blev «Vigelandsanlægget» udvidet til også at omfatte en ny, skulpturudsmykket bro og en prakport mod Kirkevejen. 

Vigeland oplevede ikke selv at se parken færdig. Først omkring 1950 var de fleste skulpturer og arkitektoniske elementer kommet på plads. Oslo kommune var den største bidragsyder til realiseringen af kunstnerens visioner, men også en række privatpersoner og virksomheder bidrog med generøse bidrag, for at Norges hovedstad skulle få en park som der ikke findes magen til i hele verden.

Parken indeholder et stort og dramatiske tema: En billedhuggers refleksioner over menneskets vandring fra vugge til grav, gennem glæde og sorg, gennem drøm, fantasi, håb og evighedslængsler.

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. 

Soluret med zodiakens tegn, udført ca. 1930, og Livshjulet i bronze, modeleret i 1933-34 og opført i 1949. Hjulet er et symbol på evigheden og her er det udformet som en roterende krans af kvinder, mand og barn som holder hverandre fast til evig tid. 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. 

På Vigelandsparkens højeste punkt står den 17 meter høje Monolitten, en søjle bestående af 121 figurer, hugget ud af én eneste granitblok - deraf navnet . 

De første mindre skitser til en gigantisk menneskesøjle er fra 1919. Vigeland modeleret søjlen i fuld størrelse i ler på sit nye atelier på Frogner i 1924-25, hvorefter den blev støbt i gips. 

I efteråret 1926 blev en flere hundred tons granitblok fragtet af søvejen op af Oslofjorden fra et stenbrud ved Halden. Fra Bestumkilen i Oslo blev den fragtet ved hjælp af skinner og et sindrigt løfteapparat som fordret ingeniørkunst af bedste klasse. Blokken ankom til sit bestemmelsessted i parken i begyndelsen af 1927 og rejst i stående stilling sommeren 1928. Derefter byggede man den ind i et skur og monterede gipsoriginalen ved siden af. 

I 1929 kunne udførelsen af den 17 meter høje søjles 121 figurer starte. Man begyndte på toppen og hugget sig nedefter. Det tog tre stenhuggere 14 år at få arbejdet færdig. Først i 1943 kunne den sidste del af søjlens originale gipsmodel tages ned og fragtes tilbage til Vigeland-museet, hvor den fremdeles kan beskues.

 

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. 

I 1947 begyndte monteringen af de 36 figurgrupper i granit på den monumentale cirkeltrappe som fører op til Monolitten.  Arbejdet med disse grupper havde Vigeland påbegyndt omkring 1. Verdenskrig og afsluttet i 1936. Monolitplateauet omkranses af en lav balustrade i granit med otte vekselvis brede og smalle dobbeltporte i smedejern. 

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken.

De figurrige smedejernporte, med mennesker i alle aldre, blev tegnet i tiden 1933 til 1937, men udførelsen blev først afsluttet etter kunstnerens død. Portene kom på plads i 1952.

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. Trappen  med jernporten op til monolitten.

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. Vi går i mod fontænen.

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. 

Blandt kunstværkerne i parken har fontænen den længste forhistorie. Tanken om en monumental bronzefontæne havde kunstneren gået og tumlet med siden århundredskiftet. Et udkast, som ligner meget det endelige resultat, blev modtaget med stormende jubel da det blev udstillet i 1906 og Oslo by bestilte den.

Oprindelig var det meningen at fontænen, skulle stilles op på Eidsvolls plads, foran Stortinget. Placeringen blev imidlertid forkastet og en placering i Slotsparken blev forslået. Omkring 1. verdenskrig udvidet Vigeland fontænen til også at omfatte en række figurgrupper i granit. Og snart dukket også en kolossal granitsøjle op i planen.

Først i 1924, da bystyret overlod Frognerjordene til Vigelands skulpturanlæg, fandt fontænen sin endelige plads. Enkelte ændringer blev foretaget i forhold til tidligere udkast.

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. Selv regnvejr er det et imponerende kunstværk.

Bassinkantens 20 trægrupper var alle fremstillet i tiden 1906-14. Under træernes kroner udfolder menneskets liv sig, i drøm og i vågen tilstand, fra vugge til grav. Det enkelte menneskets tilmålte tid på jorden er samtidig bare en del af et evig kredsløb, uden begyndelse og slutning. Efter trægruppen med skelettet som er i færd med at gå op i naturen, følger en trægruppe fyldt af nye menneskebørn: Af forfaldet spirer nyt liv.

Bronzereliefferne langs bassinkantens yderside gengiver ligesom trægruppene menneskeslægtens evige kapløb. På grund af den tid det tog at bygge fontænen, formede Vigeland stadig nye relieffer, indtil 1936. I alt udførte han 112 stykker, 60 blev benyttet. Vandet som anvendes i fontænen recirkuleres via et pumpesystem, op i nedgravet bassiner og ned i fontænen igen.

Sommeren 1947 var monteringen af fontænen endelig afsluttet og vandet kunne sættes på for første gang. Pladsen omkring fontænen har Vigeland formet som en 1800 kvadratmeter stor mosaik i sort og hvid granit. Det geometriske mønster danner en flere tusinde meter lang labyrint

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken.  Vejen ned mod broen går i gennem flotte rosenbede, som selv i regnvejr hæver humøret et par grader. 

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. Er der nogen tvivl om at dette er en våd rose.

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken.   Mon det er på grund af regnvejret, at han ser sådan ud ?

Her står en af de mindste skulpturer i parken, Sinnataggen opstillet. Selv om det er en af de mindste i størrelse er den lille gut en af parkens største attraktioner. 

 

Vigelandsanlægget i Frognerparken. Skulpturdelen af parken kaldet broen.

Den 100 meter lange granitbro med lygter og skulpturer i bronze er bygget over en ældre bro, anlagt i forbindelse med Norges Jubilæumsudstilling i 1914. 

Vigeland tegnet en ny bro og formede i tiden 1925 til 1933 de 58 broskulpturere. Disse udgjorde en rig variation af børn, kvinder og mænd i forskellige aldre, nogen alene, andre i grupper. Rolig stående skikkelser flankerer de kubeformede bronzelygterne med løbende eller på anden måde dynamisk bevægede grupper udfolder sig i et friere rum. 

Hvor fossen imellem den nordlige og sydlige Frognerdam har sit løb er brolegemet udvidet til hver side og markeres med figurer omkranset af kraftige ringe. 

Selv om broskulpturerne hører  til blandt de seneste Vigeland arbejde på  til parken, blev de opsat allerede sommeren 1940, mens resten af parken var et eneste stort anlæggeområde, blev broen åbnet for publikum.

Da var også de fire flankerende, høje granitsøjler med mennesker og øgler kommet på plads. De skelpansrede dæmoner har fuld kontrol  over sine ofre, menneskene, og giver således en dramatiske kontrast til mange af brofigurernes ubekymrede leg og livslyst.

På sydsiden af broen, ved den sydlig dam, ligger den cirkelformede Børneplads. I midten står en bronzeskulptur af et fuldbåret Foster, mens otte småbørn, på hver sin sokkel er placeret i en rundkreds herom.

 

Vikingeskibsmuseet.
Vikingeskibsmuseet. På grund af regnvejret  var der stor trængsel her.

Udstillingerne i Vikingeskibshuset indeholder de store skibsgrave fra vikingetiden fra Oseberg, Gokstad og Tune og fund fra høvdinggraven på Borre, Vestfold. De tre skibe er de bedst bevarede vikingeskibe som er kendt fra fund i store gravhøje omkring Oslofjorden.

Som begravelsesskibe indeholdt de et rigt udstyr, ikke mindst af træ og tekstiler, som ellers sjælden er bevaret fra vikingetiden. Fundene viser det ypperste af kunst og håndværk, så vel som dagliglivets genstande, som blev skabt i Norge for 11-1200 år siden.

 

Vikingeskibsmuseet.  Lidt af det meget velbevarede Gokstad vikingeskib.

Gokstadskibet blev fundet i en stor gravhøj på gården Gokstad, Sandar, Vestfold i 1880. Skibet er bygget ca. 890 e.Kr. og blev senere brugt ved en begravelse af en mægtig høvding, som døde ca. 900. Den døde, en kraftig bygget mand i 60-erne, lå i sin seng i et tømret gravkammer.

Han havde fået mange gravgaver med sig, bl.a. tre små båder, telt, slæde og hesteudstyr. Desværre er højen blevet plyndret i gammel tid, og alle genstande af sølv og guld, som har været lagt ned ved begravelsen, er fjernet. Der blev heller ikke fundet våben, noget som ellers er sædvanligt i norske mandsgrave fra vikingetiden. Det er sandsynligt at sådanne ting er fjernet ved gravplyndringer.

 

Vikingeskibsmuseet. Flot arbejde vikingerne har præsteret.

Gokstadskibet, bygget af eg, er 24 meter langt og 5 meter bredt, og med plads til 32 roere. Med et råsejl på 110 m2 kunne skibet komme op på en hastighed over 12 knop. Roret kunne hejses op når skibet kom ind på grundt vand. Ved udgravningerne blev der fundet rester af 64 træskjolde (malet skiftevis sorte og gule), som havde været fæstnet på ydersiden af rælingen. 

Gokstadskibet er ikke så luksuspræget som Osebergskibet, men langt mere sødygtig. Hvor sødygtig det har været, blev demonstreret  da en kopi af Gokstadskipet blev sejlet over Atlanterhavet fra Bergen til verdensudstillingen i Chicago i 1893.

 

Vikingeskibsmuseet.  

Osebergskibet blev fundet i en stor gravhøj på gården Slagen i Vestfold og udgravet i 1904. Skibet er bygget ca. 815-820 e.Kr. og har sejlet i flere år før det blev brugt som gravskib for en mægtig kvinde som døde i 834. Hun lå i et gravkammer, bygget i agterstavnen af skibet, sammen med en ledsager og sine mest kostbare ejendele.

Skibet var sat ned i blåler, mens selve højen var bygget op af græstørv. Dette er grunden til at både skibet, og andre genstande af træ, læder og tekstiler er godt bevaret. Med få undtagelser er det genstande som ellers aldrig er fundet i vikingetidens grave. Denne gravhøj er desværre også plyndret i gammel tid så heller ikke her er der fundet smykker eller andre genstande af guld og sølv i graven.

Skibet er bygget af eg, er 22 meter langt og 5 meter bredt. Skibet har været beregnet til at ro og føre sejl. Med et råsejl på 90 m2 kunne det komme op i en hastighed på over 10 knop. I den øverste del af rælingen var der 15 par årehuller. Et fuldt sæt årer fulgte med gravudstyret. Roret var placeret agterude på højre (styrbord) side. Mandskabet har formodentligt siddet på deres skibskister. Osebergskibet har med stor sandsynlighed først og fremmest været et kongeligt lystfartøj til kystsejlads. Stævnen er fint udskåret i den karakteristiske dyrestil fra vikingetiden.

 

Oslo. I denne lille park er der flotte springvand, men det er bestemt vandet fra oven der dominer.

 

Oslo rådhus set fra Aker Brykke

 

Rådhuspladsen  ned mod havnen.

 

Oslo havn med den gamle Agershus fæstning i baggrunden

 

Oslo rådhus ses her fra honnørkajen hvorfra officielle sejlende gæster modtages når de besøger Oslo.

 

Oslo rådhus. På den vestlige side af rådhuset findes en lille park hvor denne fontæne med dyrmotiver findes.

 

Oslo rådhus. Den lille park var flot dekoreret med blomster.

 

Oslo rådhus. Trods regnen smitter disse blomster af på humøret.