2. Etape  Sveg - Vilhelmina. 10. juli 2000

Denne etape fra Sveg til Vilhelmina følger vej 45 hele vejen. Turen går igennem Jämtland og den største by vi kommer igennem er Östersund med sine 56400 indbygger. Lidt syd for Dorotea køres ind i Samernes land Lapland.  

Tidligere blev samer kaldt "lapper". Det var den oprindelige befolkning i det nordlige Skandinavien (Sameland/Lapland). Der er nu ca. 80.000 samer i Sverige ca. 20.000 i Finland, 5-7000 i Norge og i Rusland ca. 3000. 

Man ved ikke præcis, hvor samerne kommer fra; nogle mener Rusland, andre Centralasien. Deres sprog er beslægtet med finsk, ungarsk og estisk; der er flere forskellige dialekter. Arkæologiske vidnesbyrd har afsløret, at samerne tidligere har levet spredt over langt større områder end i dag; først senere flyttede svenskere, nordmænd og finner længere nordpå og ind i samernes områder. 

Den oprindelige samekultur er en fangstkultur, hvis væsentligste bytte var hval, sæl, sø- og skovfugle, ren, elg og ferskvandsfisk, der alle tjente som føde og hjælp til beklædning, husgeråd m.m. Efterhånden som kontakten med nationalstaternes fremrykkende befolkningselementer øgedes, blev fangstprodukterne af større betydning som afsætningsvarer, og jagten intensiveredes 

Etapens længde ca. 416 km.  Køretid ca. 6 timer og 40 minutter.               

 

Vilhelmina. Ca. halvdelen blev installeret på en parkeringsplads tæt på en stor idrætshal.

 

Vilhelmina. Anden halvdel blev installeret på en grusboldbane. 

 

Vilhelmina. Der er vist ingen der har problemer med at få campingvognen i watter. Der er 200 - 300 meter til Vilhelmina camping, hvor dem der ikke kunne undvære strøm ligger

 

Vilhelmina. Aftenmøde kl. 21:00.  Først på dagen havde det været ret skyet, men i løbet af aftenen klaret det op til rigtigt campingvejr.

 

Efter aftenmødet blev DCU's sangbog hevet frem og Jens spillede til på harmonikaen.